Caries
Hvorfor får man hul i tænderne? 
Huller i tænderne opstår, når de bakterier, som sidder i madrester på tænderne, omdanner sukker til syre. Hvis bakterierne får lov at blive siddende gennem lang tid, vil syredannelsen føre til, at tandoverfladen (emaljen) begynder at ætses. Får bakterierne stadig lov at blive siddende, fortsætter ætsningen, og efter en tid er den blevet så udtalt, at skaden kan ses. Et hul er opstået. Hvis der et kommet et nyt hul ved siden af en tidligere fyldning, eller hvis hullet er stort, er det et spørgsmål, om tanden stadig kan lappes med en plombe, eller om der må en tandkrone til for at holde sammen på den rest af tanden, der er tilbage. Ofte kan tanden ikke reddes med en krone tanden må trækkes ud – og da kan der enten laves et tandimplantat eller en bro til erstatning af den tabte tand.
Tandfyldninger 
Den primære årsag til at få lavet en fyldning i tanden er Caries (hul i tanden). Caries opstår ved at der sidder bakteriebelægninger (plak) på tanden, som omdanner kulhydraterne i kosten til syre, som derved opløser tandoverfladen. Ofte mærker man ikke et cariesangreb (hul) før det er meget fremskredent. Derfor er det vigtigt med god mundhygiejne, samt at få undersøgt og røntgenfotograferet sine tænder regelmæssigt hos tandlægen, så behandling kan foretages i tide. Fyldningsmaterialer Plast er typisk vores foretrukne materiale til fyldninger. Vi anvender kun den nyeste generation af plastmaterialer og udfører vores fyldninger efter de nyeste behandlingsprincipper som sikrer maximal holdbarhed. Det er nemt at få caries (nye huller) ved kanten af fyldninger, derfor er det vigtigt med god mundhygiejne, dvs. grundig tandbørstning 2-3 gange om dagen og daglig brug af tandtråd. Vi anvender kun i meget sjældne tilfælde sølvamalgam, når det ikke er muligt at anvende plast. Udover plast og sølvamalgam anvender vi glasionomer, dette på børns mælketænder og som midlertidige løsninger til voksne, idet glasionomer ikke er et slidstærkt og holdbart materiale. Udskiftning af eksisterende fyldninger i tænder Mange mennesker har store sølvamalgamfyldninger i tænderne, disse er ofte udført helt tilbage i børnetandplejen. Fyldningerne har holdt rigtig godt og længe, men har i mange tilfælde også været årsag til, at der er opstået revner i tænderne kaldet Infraktioner med eller uden symptomer fra tanden. Dette er en af hoved-årsagerne til at skifte en Sølvamlgamfyldning ud med en plastfyldning, og i mange tilfælde vil det være nødvendigt at lave en krone på tanden for at beskytte denne.
Tandkrone
Når en tand har fyldninger over en vis størrelse og går i stykker igen, er det en krone der skal på tanden. Desværre har det længe været tradtion i Danmark at kroner var meget dyre og det har været de færreste der har haft råd til at få dem lavet. Det har betydet nogle store deforme fyldninger der er svære at holde rene.
Hvordan laves en tandkrone? 
Når du kommer på klinikken, tager vi først et røntgenbillede af tanden for at kontrollere at tandens rod er sund så vi kan lave en krone på den. Er roden i orden laver vi kronearbejdet med det samme og udstyrer dig med en midlertidig tandkrone. Efter 2-3 uger er tandkronen kommet tilbage fra teknikeren og er klar til montering, hvorefter du får din nye krone sat på.
Hvad er en bro?
Mistes en eller flere tænder, ønsker langt de fleste patienter at få erstattet tandtabet. Hvis der er funktionsdygtige tænder både foran og bag ved den mistede tand, er der mulighed, for at tandtabet kan erstattes med en bro. En bro består af to enkeltkroner, som hver især fungerer som bropille på hver sin side af den mistede tand. På disse kroner loddes en ”tand” fast, som så svæver over og udfylder mellemrummet. 
De ligner fuldstændig dine egne tænder
Både kronerne og den svævende tand (broen) er alle udformet, så de fuldstændig ligner naturlige tænder. Der er dog grænser for, hvor mange tænder en bro kan erstatte. En lang bro kræver flere naturlige tænder til at bære den. Da en bro er cementeret fast på naturlig tandsubstans, vil den hurtigt komme til at føles som dine egne tænder. Broer bliver normalt lavet for, at du kan få et pænere udseende eller for, at du kan få flere tænder at tygge med. Hvis de tænder, der skal bære broen, er næsten fejlfrie, dvs. med ingen eller få fyldninger, vælger tandlægen ofte at erstatte tandtabet med et implantat.
Paradentose
Paradentose er en tandsygdom og kan defineres som en betændelsestilstand i tændernes omgivende støttevæv. Støttevævet omfatter tandkødet, fibrene omkring tandrødderne samt den omgivende kæbeknogle. 
Betændelsestilstanden medfører at den knogle, der omgiver tænderne, langsomt nedbrydes og tændernes støttevæv derved forsvinder. En fremskreden paradentose medfører at tanden/tænderne løsnes og tillige kan flytte sig i tandrækken.
Symptomer på paradentose
Vær opmærksom på følgende tidlige symptomer på tandkødsbetændelse/paradentose.
- Røde tandkødsrande. Tandkødsranden farves mørkerød pga. betændelse.
- Tandkødet er hævet.
- Tandkødet bløder ved tandbørstning.
- Dårlig ånde.
- Ømhed og murren fra tandkødet.
- Tænderne er løse eller begynder at vandre
Tandimplantater
Tab af tænder er tab af livskvalitet; vores udseende forandres og den grundlæggende funktion af tandsættet, nemlig det at kunne tygge maden, forringes.
Her kan et tandimplantat være løsningen:
Et tandimplantat er en kunstig rod (titanium), der indsættes i kæbeknoglen hvor tanden/tænderne mangler. 
Om tandimplantater
Tab af tænder er tab af livskvalitet; vores udseende forandres og den grundlæggende funktion af tandsættet, nemlig det at kunne tygge maden, forringes.
Her kan et tandimplantat være løsningen:
Et tandimplantat er en kunstig rod (titanium), der indsættes i kæbeknoglen hvor tanden/tænderne mangler.
Tandblegning
Blegning af tænder er en kosmetisk behandling, hvis formål er at give et hvidere og lysere smil. Ved kemisk påvirkning af tanden fjernes misfarvninger og tænderne vil fremstå hvidere. Det aktive stof i tandblegemidlet er hydrogenperoxid også kaldet brintoverilte.
Man inddeler misfarvninger i to kategorier: eksterne misfarvninger og interne misfarvninger.
Interne misfarvninger kommer inde fra tanden og kan skyldes, at tandens nerve er død. Med alderen vil tanden også få en mørkere tone på grund af ændringer i tykkelsen af dentin.
Eksterne misfarvninger kommer udefra og skyldes ofte det man spiser og drikker (f.eks. lakrids, kaffe, te, sodavand og rødvin) eller ved rygning af tobak. Denne slags misfarvninger kan fjernes med tandblegemidler.
Visdomstænder
Fjernelse af visdomstænder foregår under lokalbedøvelse. Hvis tanden ikke eller kun delvist er brudt frem laver man et lille kirurgisk indgreb i kæbeknoglen. Er tanden fuldt frembrudt kan den fjernes ved en simpel tandudtrækning. 
Proteser
Aftagelige proteser bruges til erstatning af tabte tænder, når faste løsninger er ikke muligt pga. parodontose, dårlig økonomi, mm. Vi bruger mest meget
kosmetiske valplast-protese som er uden metal og meget kosmetisk på trods til de gamle unitor-proteser, som vi laver i begrænset omfang
Rodbehandling
En rodbehandling er tandlægens metode til at behandle en nerve- eller rodspidsbetændelse. Der kan ikke udstedes garantier for, at behandlingen altid lykkes, eller at der ikke opstår komplikationer efter behandlingen. Alt efter tandens tilstand og hvilken behandlingsmetode, der anvendes, lykkes den optimalt udførte rodbehandling i 80 – 95 % af tilfældene.
